mandag den 20. august 2012

Vær dig selv

I dag er det man. d. 20. aug. 2012

Kære Dagbog.
Åååh hvor jeg dog elsker at være tilbage med min klasse. Ord kan ikke beskrive min glæde! Selvom sommerferien er gået hurtigt, og jeg kun har set et par stykker i løbet af den, kan jeg tydeligt mærke, at der er nogle, jeg virkelig har savnet! Sådan... virkelig! Så nu er det dejligt, igen at være tilbage.
Jeg vil dog sige, at jeg godt kunne bruge noget mere ferie, men den skulle så helt klart bruges noget mere sammen med min søde klasse! Jeg håber, at den følelse er gengældt. Jeg føler også, at jeg er gået glip af en stor oplevelse ved ikke at være taget med på Roskilde Festival. Det er jeg virkelig øv over, men sådan er det nu. Jeg lover mig selv og alle andre, at jeg skal med næste år.
Min min nuværende klasse er faktisk en ting, jeg er super taknemmelig over. At jeg har det så godt, i min klasse. Jeg må indrømme, at i min tidligere klasse, havde jeg det en smule svært. Og jeg troede faktisk aldrig, at jeg skulle passe ind nogen steder :-( Jeg prøvede ihærdigt at passe ind alle vegne - men der hvor jeg var mest tilpas, var faktisk sammen med Alexander og Jonas (mine stadig gode venner). Med dem følte jeg, at jeg virkelig kunne være mig selv! Vi spillede computer, var en smule ucharmerende, spiste usundt (og meget velsmagende) mad og havde det bare super sjovt! Det er sådan, jeg føler mig bedst tilpas. Og lige præcis sådan har jeg det også med min nye klasse - og at være 100% sig selv føles bare bedre end alt andet! Hvis nogle af jer, går og "prøver" at være en anden... kan jeg ikke anbefale andet, end at lade være med det.

Knus og kram, Mig <3

Ingen kommentarer:

Send en kommentar